fbpx
Info vedr. COVID-19

Smittetallet er stadig (for) højt i Danmark, og vi bliver anbefalet at holde afstand og tage situationen alvorlig. Det gør vi også hos Yin & Yoga.

Alle deltagere er meldt til via bookingsystemet, så vi har kontaktinfo på alle.

Forsamlingsforbuddet tilsiger, vi max må være 10 i lokalet ad gangen. De officielle retningslinjer for bevægelse siger, der skal være 4 m2 pr person til udfoldelse med “tung respiration” – altså fx crossfit eller håndbold. Mens der til stille ting med “let respiration” som fx yin yoga kun kræves 2 m2.
Vi deler et undervisningsareal på 67 m2, og har altså rigtig god plads

Yin Yoga har højst 9 deltagere + underviser
Pilates og Chandra Yoga har højst 8 deltagere + underviser
Aerial Yoga har højst 6 deltagere + underviser

Hvis du kommer på et fast hold eller har et drop-in hold, du plejer at komme på stort set hver uge, har du en fast plads, hvor du ligger hver gang.

Vi underviser kun i bevægelsesformer, som udføres langsomt – og selv om du selvfølgelig godt kan få sved på panden i løbet af en klasse, så er der ingen “pust og støn”.

Alt på hylder, håndtag, nøglen i døren til toilettet og så videre gøres enten rent eller sprittes af hver dag. Der luftes ud mellem klasserne de dage, hvor der er flere klasser i streg.

Retningslinjerne tilsiger, du skal medbringe din egen træningsmåtte – især til Pilates og Chandra Yoga. Bliver du nødt til at låne en måtte, skal du selv have et tæppe, lagen eller stort håndklæde med til at lægge ovenpå.
Bolde lægges enten i karantæne i 72 timer eller de bliver vasket.
Blokke bliver vasket med rengøringsmiddel efter brug.
Yogapøller og tæpper ligger stadig fremme, og kan bruges, hvis du har lyst – det er på eget ansvar.

På toilettet, hænger der små håndklæder. Du tager et, tørrer dine hænder og så sender det til vask.

Der er selvfølgelig håndsprit, og efter lidt leveringsproblemer dukker der nye håndspritdispensere op i løbet af uge 46