Online Yin Yoga

yin yoga online
Hver søndag fra d. 21. august til og med søndag d. 9. oktober kan du komme til yin yoga hjemme hos dig selv.

Late Night Yin Yoga – direkte hjem i stuen

Online yin yoga foregår på samme måde som, hvis du møder op til en yin yoga klasse – et lille hold på max. 11 deltagere, så der er tid til at kommunikere med alle, hvor behovet er.

Du ligger bare hjemme hos dig selv – og det samme gør jeg. Selv om jeg nok sidder op det meste af tiden 🙂

Du skal bruge et underlag – selvfølgelig gerne en yogamåtte, men det gør egentlig ikke så meget. Vattæppe eller lign. kan også sagtens bruges.

Det eneste udstyr, som er ret vigtigt i mange yin yoga stillinger er yogablokkene. Hvis du ikke kender yogablokke i forvejen, kan de se ud som de to klodser, jeg har liggende ved siden af mig på billederne. De kan ofte købes billigt i fx. Kvickly eller Flying Tiger. Du kan også købe nogen af lidt bedre kvalitet fx her.

Onlineklasserne har forskelligt tema fra uge til uge. Der kommer løbende beskrivelse af ugens emne her nedenfor og/eller på Yin & Yogas facebookside.

Hvis du foretrækker at lave yin yoga sammen med andre, kan du fx. se hvornår jeg tilbyder drop-in klasser i Odense C her.

Undervisning frem til efterårsferien. Alle gang kl. 19:30-21:00.

Emner for de forskellige gange opdateres løbende.