fbpx
Yin Yoga

Yin yoga er stormet frem de sidste par år.

Jeg prøvede yin yoga i København første gang i 2013, og var den første på Fyn til at tilbyde yin yoga i 2014, hvor jeg var ansat hos Nordisk Yoga.

Gennem årerne har jeg taget ca. 500 timers uddannelse i yin yoga. Jeg er certificeret E-RYT200 (Experience Registered Yoga Teacher) i yin yoga hos Jo Phee og hendes yinspirations.org.

Andre moduler, jeg har taget, inkluderer specialisering i yin yoga til atleter hos Sofie Ringsten, yin yoga med særligt fokus på kvinders helbred hos Victor Chng og assisteret yin/yin massage hos Joe Barnett.

Efter et års undervisnings på aftenskole, formulerede jeg konceptet om yin yoga til “erfarne yinstere”. Altså et fortsætterhold til dem, som kendte til yin yogaens principper og stillinger. Dette har jeg kørt med siden, og tilbyder i efteråret 2020 tre lukkede fortsætterhold, som ligger tirsdag formiddag og onsdag aften.

Yin yoga er på den ene side super simpelt, og på den anden side kan man nørde detaljer med det i det uendelige. Nogen kommer til yin yoga, fordi de har ondt og har brug for strækkene som supplement til anden træning. Andre kommer til yin yoga, fordi de måske er eller har været sygemeldt med stress – eller er der i deres liv, hvor de kan mærke, de har brug for at finde ro.

Derfor har jeg lavet to koncepter til mine åbne hold. Det ene er “Yin yoga og myofascial release” (mfr), hvor klassen er yin yoga stræk kombineret med mfr, massage med bolde. Dette hold finder på holdplanen tirsdag aften samt hveranden lørdag formiddag.

Det andet koncept er “Destress Yin Yoga”, der vil have mere fokus på at finde ro og mærke de mentale fordele, du kan få af at lave yin. Dette hold finder du fredag eftermiddag, da det er et rigtig godt tidspunkt at finde ro på, så du kan gå weekenden i møde med nervesystemet tunet ind på hvile og restitution.

Grundet corona vil der max. være 10 på et hold.

Klasserne varer altid 90 minutter, fordi vi skal bruge 45-60 minutter før nervesystemet er faldet helt til ro.

Det koster kr. 125 at droppe ind en enkelt gang eller du kan købe 10 gang på et klippekort til kr. 1000. Klippekortet løber i fire måneder fra købsdato.