Yin Yoga Refugium (uge 7)

Fire dages afslapning med masser af yin yoga på Løgumkloster Refugium i uge 7, 2023.

Yin Yoga Refugium er en fire dages yin yoga-ferie på Løgumkloster Refugium, som er klassificeret som et tre-stjernet hotel.

Når du har betalt for refugiet, er det alt inklusive – du får enkeltværelse med eget bad og toilet, alle måltider og selvfølgelig masser af yin yoga.

Det er et ophold særligt designet til dig, som har lyst til eller brug for at give dig selv nogle dage, hvor du ikke skal tage stilling til noget som helst. Dig, som måske skal af sted alene eller dig, der gerne vil på yogaferie, men ikke er interesseret i en lang rejse..

Vi følger Refugiets daglige rytme, som du kan læse om her. Ind i mellem de mange herlige måltider, skal vi lave yin yoga og tilknyttede aktiviteter. Vi mødes til to daglige sessions (undtagen torsdag, hvor vi skal hjem igen, og derfor kun har praksis om formiddagen).

Hvad skal vi lave?

Masser af yin yoga – naturligvis. På de fire dage har vi i alt 7 yin yoga sessioner.

Men du kan også til at give dig selv “åndelig føde” – fx. er der morgen- og aftensang i kirken, som ligger i forbindelse med Refugiet.

De første to dage gennemgår vi fire yin yoga-klasser, hvor vi arbejder kroppen igennem.

De sidste to dage kigger vi på “energi-balance”, som kroppen forståes i traditionel kinesisk medicin.

Et par af klasserne krydrer vi med “myofascial release” – massage med bolde.

Der er plads til 10 overnattende deltagere. Forløbet gennemføres med seks tilmeldinger, og aflyses en måned før, hvis der ikke er tilmeldinger nok (ift. retningslinjer fra Refugiet). NB: her pr. januar 2023 er der seks tilmeldte til Refugiet, så det bliver gennemført.

Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe dine egne yogating, men ellers medbringer jeg et sæt med til dig, du kan låne.

Hvis du bor i nærheden af Løgumkloster, og gerne vil med, men ikke har brug for overnatning, så send mig en mail. Vi har plads til et par deltagere mere i salen, som ikke har behov for værelser.

Pris alt inkl. enkeltværelse, fuld forplejning, yin yoga: kr. 3945.

Tilmelding efterårs-refugiet her.