Yin Yoga Refugium 65+ (uge 24)

Fire dages afslapning med masser af yin yoga på Løgumkloster Refugium d. 16.-19. juni 2023.

Yin Yoga Refugium 65+ juni 2023
Indgangen til Refugiet i Løgumkloster

Yin Yoga Refugium er en fire dage/tre overnatningers yin yoga-ferie på Løgumkloster Refugium, som er klassificeret som et tre-stjernet hotel.

Når du har betalt for refugiet, er det alt inklusive – du får enkeltværelse med eget bad og toilet, alle måltider og selvfølgelig masser af yin yoga.

Det er et ophold særligt designet til dig, som har lyst til eller brug for at give dig selv nogle dage, hvor du ikke skal tage stilling til noget som helst. Dig, som måske skal af sted alene eller dig, der gerne vil på yogaferie, men ikke er interesseret i en lang rejse..

Vi følger Refugiets daglige rytme, som du kan læse om her. Ind i mellem de mange herlige måltider, skal vi lave yin yoga og tilknyttede aktiviteter. Vi mødes til to daglige sessions (undtagen mandag, hvor vi skal hjem igen, og derfor kun har praksis om formiddagen). I alt syv gange yin yoga og 14 timers undervisning.

Der er virkelig god mad på Refugiet, og de sætter også gerne ekstra retter på menuen, hvis du er vegetar eller veganer.

Alle aldre er velkomne på dette refugium. Dog vil jeg gerne tilegne det dig, som er over 65. Det kunne jeg tænke mig fordi, jeg gennem de 10 år, jeg har undervist i yoga – og særligt i yin yoga, har observeret, de lidt ældre deltagere ofte ikke stiller de spørgsmål, de har brug for i undervisningen. Det kan selvfølgelig have noget med, man er opdraget på en anden måde og i en anden generation – det er sandsynligvis en del af det. Men andre gange føler man sig måske udstillet, hvis man er den ældste på holdet. Det synes jeg er ærgerligt – for det at kroppen, og dermed bindevævet ændrer sig efterhånden som årerne går – skal vi alle igennem – forhåbentlig.

Så vi kan ikke bruge de samme gode råd om vi er 55 eller 75. På samme måde som vi heller ikke kan sige det samme til en på 95 som en på 75.

Hvad skal vi lave?

Masser af yin yoga – naturligvis. På de fire dage har vi i alt 7 yin yoga sessioner.

Men du kan også til at give dig selv “åndelig føde” – fx. er der morgen- og aftensang i kirken, som ligger i forbindelse med Refugiet.

De første to dage gennemgår vi fire yin yoga-klasser, hvor vi arbejder kroppen igennem.

De sidste to dage kigger vi på “energi-balance”, som kroppen forståes i traditionel kinesisk medicin.

Alt sammen med mulighed for de hensyn, din krop nu måtte have brug for, så du får en hensigtsmæssig praksis. På kursets næstsidste dag vil der være mulighed for at få taget billeder af dig selv i stillingerne. Så kan du se, hvordan det skal se ud, når du kommer hjem. Du får også en håndfuld programmer med hjem.

Der er plads til 10 overnattende deltagere. Forløbet gennemføres med seks tilmeldinger, og aflyses en måned før, hvis der ikke er tilmeldinger nok (ift. retningslinjer fra Refugiet).

Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe dine egne yogating, men ellers medbringer jeg et sæt med til dig, du kan låne.

Hvis du bor i nærheden af Løgumkloster, og dermed ikke har brug for overnatning, så send mig en mail. Vi har plads til et par deltagere mere i salen, som ikke har behov for værelser.

Pris alt inkl. enkeltværelse, fuld forplejning, yin yoga: kr. 4295.

Tilmelding til de fire dages refugium her